arrow

NemByg A/S – gode oplevelser med byggeri

 

I NemByg har vi truffet et valg om, at vores vigtigste opgave er at skabe GODE OPLEVELSER MED BYGGERI.
En beslutning der naturligvis kræver meget af os selv, men også betyder, at vi må stille krav til vores omgivelser og samarbejdspartnere – leverandører, underentreprenører, rådgivere og kunder. Vi oplever, at når vi introducerer dette mindset, bliver byggeprocessen en god oplevelse.

Vi har mere end 45 års erfaring med byggeri, og vores kernekompetence er alle former for byggeri i total- og hovedentreprise for erhvervskunder og offentlige bygherrer.

Ofte gennemføres vores byggerier i aftaler med åben økonomi, hvor vi i samarbejde og i fælles interesse med bygherren arbejder efter et fælles mål for byggeriets økonomi og tidsplan.

I vores projekter arbejder vi systematisk og i kraft af en smidig organisation og vores dygtige medarbejdere, er vi handlekraftige, når det gælder den effektive beslutningsproces, der er en forudsætning for optimal fremdrift i et byggeri.

I relation til at skabe GODE OPLEVELSER MED BYGGERI, er det i NemByg også af afgørende betydning, at vi tager del i vores sociale ansvar. Det gør vi blandt andet ved løbende af have en høj andel af lærlinge og praktikanter i medarbejderstaben. Et ansvar der handler om at give unge en chance, men også handler om at sikre uddannet arbejdskraft i fremtiden – tømrere såvel som byggefaglige teknikere.

Vi føler os ligeledes forpligtede til i en mere indirekte betydning at tage del i vores medarbejderes og vores omverdens muligheder for også at have GODE OPLEVELSER uden for arbejdstiden.

Derfor støtter vi hvert år en række sportslige og velgørende formål i vores lokalområde.

En anden og for os meget vigtig del i forhold til at skabe en god og sikker arbejdsplads med et stærkt sammenhold er at have et arbejdsmiljø i absolut topklasse.
Vi har ved at arbejde målrettet med uddannelse, instruktion og oplæring i mange år opnået, at vores medarbejdere kan arbejde sikkert og med et minimum af nedslidning i forhold til, at kunne holde til et langt arbejdsliv. En indsats der har ført til, at vi er blevet dem, der refereres til i branchen.

Vores ambition om at skabe GODE OPLEVELSER MED BYGGERI gælder således både konkret i vores byggeopgaver men også i forhold til vores omverden og strækker sig således lige fra bygherre og byggeriernes brugerne til vores håndværkere.

 

SIDSTE NYT

NemByg fastholder pæn indtjening trods forhindringer

NemByg fastholder pæn indtjening trods forhindringer Over 10 års nærmest ubrudt vækst blev afløst af stagnerende omsætning i andet halvår af 2023, og NemByg A/S ser ind i et nyt regnskabsår med afdæmpede forventninger. I det perspektiv er det opløftende, at selskabet formåede at tangere rekordresultatet fra 2022 med et resultat før skat på 30,3 […]

læs mere
Se flere artikler arrow