arrow

NemByg A/S – du skal vælge os

Med baggrund i vores historie og udvikling til Esbjergs største lokale totalentreprenør kan vi tilbyde erhvervskunder og offentlige bygherrer at udføre stort set alle former for byggeri.

Vi er i stand til, i tæt dialog og samarbejde med bygherrer, arkitekter og ingeniører, at tage et byggeprojekt hele vejen fra idé til nøglefærdigt byggeri, og da vi i vores DNA er kodet til at kunne løse enhver form for byggeri, har vi, som det blandt andet kan ses på vores referencer, opnået en bred erfaring med de fleste typer af byggerier.

Vi tilbyder at opfører, ombygge og renovere store og små byggeopgaver i forskellige entrepriseformer. Oftest i total- eller hovedentrepriser, hvor vi både kan tilbyde opgaven til fast pris eller med åben økonomi, hvor bygherren kan vælge og opnå den model, der giver størst værdi for det konkrete projekt.

Vores kompetencer spænder bredt, og vores primære markedsområde er i og omkring Region Syddanmark.

Totalentreprise

Ved at vælge NemByg som totalentreprenør, får du som bygherre en kompetent medspiller som tager ansvar for projektet fra start til slut.

Vi sikrer et succesfuldt projekt ved, at der på baggrund af vores mangeårige erfaring udvælges et hold af professionelle arkitekter, ingeniører og underentreprenører, og ved systematisk at sørge for at bygherrens ønsker, tanker og krav bliver integreret i projektet.

NemByg varetager kompetent projektledelsen og koordineringen fra projektets begyndelse, hen over projekteringen, udførelsen og frem til endelige aflevering. Herunder en grundig styring af tidsplanen, kvaliteten og økonomien, så det sikres, at NemByg til fulde lever op til det der er aftalt.

Hovedentreprise

Når du har NemByg med som hovedentreprenør vil du opleve, at du ud over vores ekspertise for planlægning, koordinering og udførelse også får gavn af vores kendskab til projektets øvrige aktørers roller og ansvar. Et kendskab der er med til at skabe en sund byggeproces, da vi ved hvad der må forventes af rådgiverne, og hvad der kræves i forbindelse med kontakten til myndighederne omkring tilladelser og godkendelse af byggeriet.

Vi udvælger et hold af kompetente underentreprenører, og varetager projektledelsen i udførelsesfasen frem til aflevering af det færdige byggeri.
En anden af vores stærke kompetencer, er de aktuelle og stadig stigende krav til kvalitetssikring og dokumentation i forbindelse med statiske konstruktioner og brandkrav. Her arbejder vi målrettet og rettidigt i forhold til at levere den nødvendige kvalitetsdokumentation for opnåelse af ibrugtagningstilladelse.

Egenproduktion

I NemByg har vi en stolt tradition for ofte selv at udføre tømrer- og snedkerarbejdet på vores byggesager. Både fordi vi er stolte af mange af de bemærkelsesværdige projekter, hvor vores tømrerhåndværk har været medvirkende til at skabe en unik arkitektur. Eksempelvis Det Maritime Center i Esbjerg og Flygtningemuseet FLUGT i Oksbøl. Men også fordi tømrerfaget hos os har en afgørende betydning i forhold til at skabe en effektiv fremdrift af byggeprocessen, og fordi det selv at have tømrer på byggepladsen, er stærkt medvirkende til vores høje niveau på oprydning, orden og arbejdsmiljøsikkerhed.

Erhvervsservice

I vores afdeling for erhvervskunder udføre vi en lang række forskellige opgaver for såvel erhvervskunder som offentlige institutioner. Opgaverne strækker sig lige fra mindre ombygningsopgaver, renoveringsarbejder, udskiftning af vinduer og til større til- og ombygninger.

Fællesnævneren for afdelingens opgaver er, at NemByg leverer en effektiv service i høj kvalitet, så byggeopgaven forstyrrer kundens dagligdag mindst muligt.