NemByg Cycling skifter Harzen ud med Vejle og Silkeborg – og cykler en and

Turen gik fra Vejle til Silkeborg og tilbage igen. I alt en tur på 160,3 km og med 1550 højde meter. Alle kom godt med rundt og det var en skøn tur, med kaffestop i Ry hvor der var tid til at tanke op med træstammer, kaffe og kolde drikkevarer.

Det var en flot rute i den skønne danske natur, og selv om vinden til tider var udfordrende og temperaturen kun lå på mellem 5-10 grader, så var det en smuk tur.

”Vi havde på turen ingen uheld og kun en enkelt punktering – og det er helt fantastisk når man tænker på at 14 ryttere kørte tilsammen over 2200 km, siger holdkaptajn Lars Bülow”

 

Turen sluttede traditionen tro med aftercycling med grill og socialt samvær.

Da turen efterfølgende skulle ses igennem på Strava – så var det tydeligt at holdet havde cyklet en and, dagens etape blev derfor døbt anden.