Hos NemByg er vi stolte af vores cykelhold, som er et netværkshold med både ansatte og samarbejdspartnere, som sammen køre forskellige netværksetaper hver uge.
En sensommerdag i 2020 endte de hyggelige ture brat, da en deltager på holdet pludselig falder om med hjertestop, Claus er død i 11 minutter. Alle holdkammeraterne stod sammen, på ægte landsholdsmanér, og gav Claus livreddende førstehjælp, indtil hjælpen kom frem.
Så vel på cykelholdet, som i NemByg A/S, går vi meget op i at alle vores ansatte både arbejder sikkert, men også har de fornødne kompetencer, når uheldet er ude. Derfor blev der onsdag den 9. juni afholdt førstehjælpskursus for de ryttere på NemByg Cycling, som var med den skæbnesvangre dag i 2020.